Mærkesager i Faaborg-Midtfyn

Mærkesager for Liberal Alliances kandidater i Faaborg-Midtfyn kommune

  1. Der skal følges op på processen omkring ledelsesstrukturen som det første i den nye kommunalbestyrelse.
    Det skal nøje klarlægges, hvordan institutioner og forvaltninger kan udvikle sig indenfor koordinerede rammer og i forhold til den politiske struktur.
  2. Vi skal have en økonomi i balance og værdi for pengene.

Der skal tages hårdt fat for at afvikle gælden. Gælden i Faaborg-Midtfyn kommune er vokset det seneste årti og afdraget er ikke til at finde. Dette er generationstyveri, da det er de kommende skatte betalere der skal afdrage gæld, frem for at få kommunal service og lavere skat.

  1. Der skal være et aktivt samspil mellem erhvervslivet og kommune.

De nye virksomheder i kommunen skal let kunne etablere sig i vores kommune. Nye virksomheder skal mødes med et ”Hvad kan vi gøre for dig?”

  1. Der skal sikres en balance mellem skoletiden og muligheden mellem at deltage i fritidsaktiviter.

Der er allerede blevet lavet et samarbejde mellem Øhavsskolerne og Enghaveskolen og fritidsklubberne. Dette bør der fokuseres på, så børn både kan uddanne sig, men også har tid til at være børn.

  1. Demokratiet skal nå ud til borgerne.

Dette skal ske gennem borgermøder og i et aktivt samspil mellem lokalråd og kommune. Faaborg-Midtfyn kommune er en stor kommune, derfor er det vigtigt at samarbejde mellem borgerne, lokalrådene og kommunen, da de bedst ved hvor der er behov for forbedringer.

Emma Have, spidskandidat for Liberal Alliance i Faaborg-Midtfyn kommune